Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.
Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.
Helge Rode 1896
Helge Rode 1896
Får meg til å savne sneen. I New York er det kun kuldegrader men ingen snø. Takk:)
SvarSlettHei Kristin Hellegjerde! Så hyggelig at du likte diktet, jeg tenker alltid på det når det snør....Og tenk at det er fortsatt snør i Bergen! Så gøy å ha en leser i selveste New York, da!:)
SvarSlett