Ferieflyt

flyt

Ettårsdag i dag!

kilde

HURRA!

Bloggen min feirer ettårsdag i dag- og det kjennes bra. Ja, for å være nøyaktig, det er i morgen, men da har vi kjørt avgårde til hytteferie og jeg tar pause fra blogging. 

Det kjennes bra å ikke være grønn og fersk blogger lenger, jeg trives i denne underlige verden av ord, bilder og kommentarer... Og det kjennes bra å fortsatt ha noe man ønsker å dele og formidle, og at det fins mange bilder der ute jeg skal knipse... Tiåringen og hennes fetter skåler her i Oskar Syltes Pærebrus fra en tidligere ferietur i sommer. Og se hva tiåringen min pyntet seg med tidligere i dag! En rose i håret- og flere i hagen.

I anledning dagen deler jeg her ett av mine yndlingsdikt. Av Piet Hein:


Du skal ikke ville det hele.
Du er kun en enkelt del.
Du ejer en verden i verden.
Dén skal du gøre hel.
Een eneste vej skal du vælge,
og være identisk med dén.
De andres veje må vente
Vi kommer altid igen.


Du skal ikke spare din møje.
Men ofre den nu og her.
Det er netop endeligheden
som gør det altsammen værd.
Det er dette nu du skal være,
skal virke og gi deg hen.
Det er uendeligheden.
Vi kommer aldrig igen

Piet Hein

nå

Se.....
og smak

Bokelskere.no er kjempebra!

kilde

Det er veldig lenge siden jeg har møtt så godt forberedt til biblioteket som på mandag.... Jeg og tiåringen hadde skrevet liste- i samarbeid med gutta i huset. Her skulle sommerlektyren oppjusteres. Men hva tror du?!?! Det var stengt på biblioen- helt fram til 30. Juli! OK, da stod bokhandelen for tur, og trettenåringen fikk en bok han faktisk nappa på. ”Dragbøygen våkner” er den første av tre av Sigbjørn Mostue. Tiåringen var inspirert av sin fetters lesestoff, ”Landet bak døra” av Yngve Frøyen. Den hadde de ikke i butikken. Det var ikke mer å tvile på, jeg har nå logget meg inn som bokelsker på bokelskere.no. Og er frelst. Helfrelst. Jeg syns det er rart jeg ikke har logget meg inn før. Her kan jeg stikke inn når som helst for å lete og finne, få nye tips, legge inn bøker jeg har lest gode anmeldelser om på blogger....Det kan bli mitt kartotek på nettet. Jeg tror jeg har kommet for å bli;) Det er så innmari enkelt å bare klikke seg inn og sette seg på venteliste for en bok også- på et bibliotek nær deg.

Her har jeg rommet mitt. Jippi! Bli med du også,da-!

Våt redningsaksjon og snegleassosiasjon

Etter en ukes reise på barnommens stier og hjemlige fylke Møre og Romsdag er det alltid spennende å vende hjem til hagen. Verdens beste nabo har passet katten, og vestlandsværet har passet på å vanne hagen. Rikelig. I mengder. Overvettes mye. På tide å gjøre det jeg har tenkt på lenge, løfte opp den bugnende rosehekken som har bøyd seg lenger og lenger ned i gresset. Roser skal ikke lide dobbel drukningsdød både fra himmel og jord.Verdens beste mann snekret stativ og jeg løp hekken til unnsetning. Se så glad den ble. 

Og for en åpenbaring av roser på roser. Det er en gammel prestegårdsrose som jeg fikk et skudd av fra en tidligere nabo, tror det er tre år siden nå. Mens jeg stod der og løftet opp de lykkelige rosene så jeg sneglene krype rundt og meske seg med det de fant. Jeg hadde tatt med meg et spett i samme rennet og satte i gang med henrettelser på skikkelig middelaldervis. Jeg spidda dem med spettet. Så rå og brutal kan man også være, i det andre øyeblikket. Men jeg har filosofert litt over dette med brunsnegler. Jeg syns ikke de har livets rett. Det er litt som med blindtarmen hos oss mennesker. Verden trenger den ikke.... 

Og da jeg stod der med festglade roser i hendene og snegler som var spiddet med spettet kom jeg til å tenke på eventyret Sneglen og rosehekken av H.C. Andersen. Les det selv, kansje du kommer nærmere sneglens tankegang da....som du kan lese dersom du trykker deg inn..

Og det kom 2mm nedbør i løpet av tiden jeg gjennomførte min redningsaksjon- og massakre...

Her en liten smakebit fra eventyret Sneglen og rosebusken:
"Rundt om Haven var et Gjerde af Nøddebuske, og udenfor var Mark og Eng med Køer og Faar, men midt i Haven stod en blomstrende Rosenhæk, under den sad en Snegl, den havde Meget i sig, den havde sig selv 
   "Vent til min Tid kommer!" sagde den, "jeg skal udrette noget Mere, end at sætte Roser, end at bære Nødder, eller give Mælk, som Køer og Faar!" 
   "Jeg venter grumme Meget af den!" sagde Rosenhækken. "Tør jeg spørge, naar kommer det?" 
   "Jeg giver mig Tid!" sagde Sneglen. "De har nu saa megen Hastværk! det spænder ikke Forventningerne!" 
   Næste Aar laae Sneglen omtrent paa samme Sted i Solskinnet under Rosentræet, der satte Knop og udfoldede Roser, altid friske, altid nye. Og Sneglen krøb halv frem, strakte ud Følehornene, og tog dem til sig igjen. "

oooooo-la-la-la

.........og vi som har lært at vi ikke skal tygge tyggis når vi synger!!!;))

Heimland ferie